Et digitalt butiksvindue
A-H Cykler ligger på Istedgade, og består af et professionelt team af uddannede mekanikere, lærlinge og administrative medarbejdere. I deres forretning finder du både smarte bycykler, cykelbeklædning og tilhørende udstyr, men også din næste racer- eller tri-cykel. Du vil desuden finde cykler i den mere eksklusive ende, da A-H Cykler er Danmarks største forhandler af Cervélo cykler. Udover webshoppens nye genkendelige look, skulle der også opsættes en mere effektiv automatiseret webshop.
Det vigtigste for A-H Cykler var at få et ‘virtuelt showroom’ som gav et overskueligt og stilrent overblik over, hvilke cykler og produkter de tilbyder. For dem, var førsteprioritet ikke, at hjemmesiden nødvendigvis skulle have et stort salgsorienteret fokus. I stedet skulle webshoppen fungere som en behagelig brugeroplevelse, der udtrykker minimalisme og personlighed. Der har derfor været et tæt samarbejde undervejs, så vi havde bedre mulighed for at indkapsle A-H Cyklers brand-DNA.