Hvis du er en kreativ sjæl, der brænder for det gode webdesign og ønsker at udvide dit kompetencefelt med en teknisk overbygning til webudvikling, så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger en relevant profil, der ønsker at arbejde med design og brugervenlighed, men som ikke mister pusten, når der skal læres og arbejdes med kode. Vi tilbyder dig en bred oplæringsperiode, hvor du får lov til at være med til at præge din egen stilling.
IT Stack er et odenseansk webbureau, der arbejder med webudvikling og markedsføring inden for SEO og Google Ads. Vi er to partnere med hver sin baggrund i hhv. webudvikling og online markedsføring. Vores kontor ligger centralt i Odense på Østerbro 20, 1th.
Du bliver en del af et tæt team, der alle samarbejder på tværs af opgaver og hjælper hinanden i løbet af ugen. Vi vægter derfor kemien højt, da vi tilbringer meget tid sammen i hverdagen.
Vores kunder betyder meget for os, og vi søger derfor en kollega, der er udadvendt og serviceminded. Du kommer til at have en bred kontaktflade til vores faste kunder, når du arbejder med deres hjemmesider og webshops.
I oplæringsperioden skræddersyr vi et forløb til dig, der styrker dine tekniske kompetencer, så du er klædt på til at arbejde med frontend-udvikling.
Efter oplæringsperioden kommer din stilling til at være præget af opgaver med både design og udvikling. Du kommer bl.a. til at udarbejde og præsentere mockups for vores nye og faste kunder samt være med under implementeringen af hjemmesider og webshops.
Har du kun rørt lidt ved kode? Det kan stadig være dig, vi leder efter. Vi søger en medarbejder, der først og fremmest brænder for lækkert webdesign, brugervenligt indhold og brandingstrategier for virksomheder og butiksejere.
Du vil gerne lære mere om frontend-udvikling, måske har du allerede arbejdet med flere typer kodesprog. Så længe du er nysgerrig og åben for at lære, så giver vi dig et ordentligt læringsforløb, der tager dine designkompetencer til nye højder.
Du er glad for at tilegne dig ny viden. Vores kunder arbejder i mange forskellige brancher, så det er vigtigt, du er research-orienteret og kan levere projekter på flere forskellige niveauer. Du kommer til at være koblet på kundecases, der involverer alt fra den lokale cykelhandler, brudebutik, isenkræmmer m.m.
Det er ikke et krav, men kan være en fordel, hvis du har arbejdet med nedenstående tidligere:
Hos IT Stack gør vi meget for, at det skal være sjovt at komme på arbejde. Vi vil gerne tilbyde vores medarbejdere et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor alle føler sig hjemme.
Vi kan bl.a. tilbyde dig
Er du interesseret? Så send din ansøgning og CV til Christian Juhler på cj@itstack.dk. Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 78 70 31 43.
Send din ansøgning og CV til:
Christian Juhler på cj@itstack.dk.
Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte os på
Tlf. 78 70 31 43