Den indledende research i forhold til udarbejdelsen af hjemmesiden foregik ved at gennemgå den allerede etablererede designguide hos HedeDanmark. Ud fra deres designguide var font, farver m.m. på plads, og det indledende grundarbejde kunne gå i gang.
Digital HedeDanmark var inkluderet i projektet fra start og har leveret billeder, videoer og store dele af teksterne.
I starten af projektet var der mange ideer på tegnebrættet. De mange ideer og nye tiltag var en stor del af projektet, derfor fik vi prioriteret to yderligere møder til sparring og ideudvikling. Disse møder hjalp projektet med at holde begge parter informeret. Derudover var det også for at fremtidssikre udviklingen i projektet.
Ved projektets afslutning blev hjemmesiden SEO optimeret som et led i processen og derfra lanceret.
Kort tid efter lanceringen kom ønsket om at få sitet oversat. Det har IT Stack stor erfaring med, og vi igangsatte processen. Vores oversætter fik direkte kontakt til Digital HedeDanmark, hvis der opstod spørgsmål til det tekniske. Dette kvalitetssikrede projektet.