Medarbejder til SEM og E-commerce

IT Stack holde møde om Google services

IT Stack søger en medarbejder med interesse i SEM og E-commerce

Er du nysgerrig på Search Engine Marketing? Elsker du at analysere, og vil du gerne være motoren, der optimerer kundernes CPA, CTR og CPC? Så er du måske vores nye medarbejder til SEM og E-commerce hos IT Stack. Vi leder efter en engageret teamplayer, der brænder for digital marketing, annoncering og E-handel.

Hvem er vi?

IT Stack er et odenseansk webbureau, der arbejder med webudvikling og markedsføring inden for SEO og Google Ads. Vi er to partnere med hver sin baggrund i hhv. webudvikling og online markedsføring. Vores kontor ligger centralt i Odense på Østerbro 20, 1th.

Du bliver en del af et tæt team, der alle samarbejder på tværs af opgaver og hjælper hinanden i løbet af ugen. Vi vægter derfor kemien højt, da vi tilbringer meget tid sammen i hverdagen.

Vores kunder betyder meget for os, og vi leder derfor efter en kollega, der er udadvendt og servicemindet. Du kommer til at have en bred kontaktflade og være i kontakt med faste kunder.

Din arbejdsdag

Du kommer til at veksle mellem faste og løse opgaver i løbet af en arbejdsuge, hvor du bevæger dig i E-handlens store univers. Du kommer til at stå i spidsen for SEM og digital markedsføring for vores kunder, men kommer også til at sidde med interne opgaver.

IT Stack arbejder med Google Ads, og vores organiske søgemaskineoptimering bliver udelukkende skræddersyet til Googles retningslinjer. Det er derfor vigtigt for os, at du er bekendt med de forskellige platforme som Google Analytics, Ads, Search Console og My Business.

Faste arbejdsopgaver

  • Ansvar for vores kunders annoncering i Google Ads 
  • Planlægning af kampagner, budgetsætning for annoncer og opfølgning på resultater
  • Organisk SEO og teknisk vedligeholdelse af hjemmesider, bl.a. med udgangspunkt i søgeordsanalyser, HTML-struktur og linkbuilding
  • Rapportering til faste kunder
  • Udarbejdelse af landingssider
  • Vedligeholdelse og udvikling på webshops
  • Struktureret data

Er det dig, vi leder efter?

Vi leder efter en SEM-medarbejder, der brænder for god marketing, der kan slå igennem på det digitale marked. Vores kunder arbejder i mange forskellige brancher, så du skal være research-orienteret og glad for at tilegne dig ny viden. 

Kan du sætte flueben ved disse punkter?

  • Du brænder for digital marketing og SEM
  • Du er nysgerrig på E-commerce og villig til at sætte dig ind i mange forskellige brancher, produkter og services
  • Du har stærke kommunikationsevner på skrift og i tale
  • Du har mod på at arbejde bag hjemmesiderne og lære overordnede elementer i HTML, CSS og struktureret data. Her hjælper vi selvfølgelig og giver sparring under faste arbejdsopgaver
  • Du er struktureret og god til at planlægge dine opgaver i løbet af ugen
  • Du kan arbejde selvstændigt og overholde fastlagte deadlines. Du nyder at have ansvar i dit arbejde

Hvad kan IT Stack tilbyde dig?

Hos IT Stack gør vi meget for, at det skal være sjovt at komme på arbejde. Vi vil gerne tilbyde vores medarbejdere et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor alle føler sig hjemme.

Vi kan bl.a. tilbyde dig

  • En sjov og social arbejdsplads, hvor der er plads til alle
  • Et godt og roligt arbejdsmiljø med faste kontorpladser og fleksible arbejdstider
  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge sin egen arbejdsdag
  • Hyggelige, sociale tiltag som bl.a. fælles fredagsmorgenmad og regelmæssige firmaarrangementer

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret? Så send din ansøgning og CV til Christian Juhler på cj@itstack.dk. Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 78 70 31 43.

Ansøg stillingen

Er du interesseret? Så send din ansøgning og CV til os i dag.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV til:

Christian Juhler på cj@itstack.dk.

Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte os på
Tlf. 78 70 31 43