Riwal
Riwal

Riwal Danmark A/S er en del af den hollandske Riwal Group, som har datterselskaber i 16 lande, der tilsammen har en liftflåde på over 19.000 maskiner. Riwal Danmark er landets største liftspecialist, og blev grundlagt i foråret 2001. Riwal udlejer og sælger både lifte, teleskoplæssere og gaffeltrucks. De fokuserer i høj grad på at ‘levere løsninger til arbejde i højden.’ De tilbyder udelukkende udstyr af højeste kvalitet, og er officielle forhandlere af anerkendte lift–brands såsom Genie, JLG, Holland Lift, Manitou og Nifty. Ønsket for Riwal var at synliggøre sig yderligere i både Danmark og Norge. Fundamentet for websiden var på forhånd lagt - nu var det i stedet vigtigt at fokusere på at SEO optimere på den danske hjemmeside, samt kombinere dette med Google Ads i henholdsvis Norge og Danmark.

SEO optimerede tekster med brand og image i centrum

Først og fremmest lagde vi i tæt samarbejde med Riwal, en grundig strategi for SEO arbejdet. Vi sørgede for, at der fra start blev indsamlet data, så vi løbende kunne følge med i udviklingen. Målsætningen for SEO-arbejdet var at vinde på synligheden blandt konkurrenternes tilsvarende kategorier og dermed opnå en stærkere tilstedeværelse. Vi foretog en keywordanalyse og en teknisk analyse af Riwals hjemmeside, for at definere vigtige optimeringsområder. Analyserne havde til formål at skabe en bedre oplevelse for den besøgende, men ikke mindst også at øge den digitale synlighed og placering i forlængelse af dette. Dette har desuden krævet omstrukturering af udvalgte kategorier, der sidenhen har fået sit eget fokus og forbedrede keywords. 

Riwal Case

Eric Will | Marketing & Communication Manager Nordics

»IT-Stack har været toneangivende i at udvikle og vedligeholde vores digitale touchpoints heriblandt hjemmeside, SEO, annoncering og strategisk planlægning. I samarbejde med deres dygtige specialister har samarbejdet mellem Riwal og IT Stack resulteret i et stødt stigende antal besøgende på hjemmesiden og i sidste ende nye kunder på udlejningsmarkedet. Hos IT Stack føler man sig altid højt prioriteret og vi har været meget positive over for samarbejdet.«

Større synlighed i Danmark og Norge med Google Ads

Efter kortlægningen af nødvendige indsatsområder for SEO, fokuserede vi på yderligere strategiske marketingtiltag. Der blev derfor lagt en plan for annoncering med Google Ads, for at styrke den digitale tilstedeværelse, og synliggøre Riwals digitale tiltag. Eksempelvis hjalp IT Stack med at re brande og markedsføre version 2 af Riwals app ‘MitRiwal’ der gør liftudlejningsprocessen endnu nemmere. Via app’en kan der bookes en kran eller lift, og undervejs gives der et komplet overblik over bl.a. bestillingsproces, bogføring og status over antal maskiner. Udover Google Ads i Danmark, har IT Stack hjulpet med Google Ads kampagner i Norge. Hos Riwal i Norge, kan der udelukkende sælges og købes lifte, og der fokuseres dermed ikke på udlejningsdelen. Derfor har vi tilpasset marketingstrategien anderledes i Norge, og lagt endnu større vægt på kontakt og vejledning, i forbindelse med de mange overvejelser der er ved køb af lifte og kraner

Værdien i tæt sparring og løbende samarbejde

Riwal ønskede at forny deres tilstedeværelse online, og bringe et større fokus på dem som brand, og som mere end en af Danmarks førende liftudlejere. Riwal vægter kundeoplevelsen utrolig højt – så selvfølgelig skulle dette også skildres endnu mere tydeligt på hjemmesiden, ved hjælp af skarpe tekster. Eksempelvis har Riwal flere værdiskabende tiltag, såsom “The Riwal Way”, der sikrer at hver enkelt kunde får det samme kvalitetsprodukt og gode service. Riwal er desuden hovedsponsor for det danske cykelhold ‘Riwal Cycling Team’ der deltager i både danske og Europæiske løb. Ligesom Riwal, har vi undervejs i samarbejdet vægtet tæt sparring, fleksible løsninger og tilstedeværelse højt. SEO og Ads kan for mange virksomheder virke dyrt, uoverskueligt og vanskeligt. Vi har sørget for at koge dataen ned via simple rapporter, og dermed formidlet dyrebar viden og data videre, på en forståelig og overskuelig måde.

Riwal Case
Riwal Case