Sponz MTB Center webshop

Sponz MTB Center er en cykelbutik i Hillerød, der udelukkende specialiserer sig i mountainbikes. Sponz havde et ønske om at gøre sin niche digital og manglede en digital sparringspartner, som kunne præsentere hans virksomhed online. Løsningen var en SEO venlig webshop, som kunne håndtere abonnementsbetalinger, præsentere kommende events og lease samt sælge produkter.

Butikken, der er ejet af Søren Heissel, sælger, lejer og leaser mountainbikes. De holder events og firmaarrangementer med MTB-ture til stor begejstring for deres kunder. Søren har skabt en butik, hvor specialisering er nøgleordet. Helt specielt for Sponz MTB Center er deres VIP-abonnement, der giver kunderne en masse fordele og tilbud.

Sponz MTB Center visning af webshop på mobil
Sponz MTB Center visning af webshop

Søren Heissel

» Vores arbejde starter fra et kreativt og strategisk udgangspunkt. Vi skaber indhold og digitale løsninger, der formes efter virksomhedens mål og forbrugernes forventninger. «

En unik hjemmeside til en unik forretning

Det var tydeligt fra start, at Sponz MTB Center var helt unik. Alle Sørens services var vigtige at markedsføre, da de var originale og attraktive for et stort, potentielt kundesegment. Den nye hjemmeside og webshop skulle præsentere butikkens unikke personlighed.

Vi udviklede en struktureret hjemmeside med tilhørende webshop i WordPress. Sponz MTB Center havde brug for en webshop, der kunne give overblik over deres store produktlager. Vi brugte lang tid på design og brugervenlighed og har senere haft webshoppen og menunavigation igennem flere forbedret versioner. Webshoppens store størrelse kræver løbende vedligeholdelse, så varerne altid er tilgængelige og opdateret. Vi oplærte Søren og personalet i at oprette produkter og tilpasse indhold for at skabe uafhængighed i hverdagen.

Et unikt koncept er guld for SEO

En af Sørens største forventninger til vores samarbejde var mere synlighed. Sponz MTB Center var fanget i en konkurrencepræget branche, men havde en masse unikke services i ærmet. Ydelser som leje, leasing, events og VIP-abonnement var alle potentielle guldgruber inden for SEO.
Vi lavede en indgående søgeordsanalyse med tilhørende trend- og konkurrentanalyse, så vi kunne slå ned på specifikke søgefraser i SEO-arbejdet. Vi fandt frem til keywords, der havde meget mindre konkurrencen, men stadig stor efterspørgsel. Efter en løbende optimering på hjemmesiden kunne Sponz MTB Center finde sig selv i toppen af Google på relevante søgefraser.

Sponz MTB Center butik
Sponz MTB Center mobilvisning