Studiemedarbejder med interesse i kommunikation og SEO

IT Stack søger en kommunikationsmedarbejder, der gerne vil lære SEO

Hvis du elsker at skrive gode tekster og forstår at tryllebinde dine målgrupper, men ønsker at udvide dit kompetencefelt med SEO, så leder vi måske efter dig. Vi søger en kommunikationsmedarbejder, som er interesseret i søgemaskineoptimering og gerne vil specialisere sig i fremtiden. Vi tilbyder dig en bred oplæringsperiode, hvor du får lov til at præge stillingen og dine arbejdsopgaver. Arbejdsugen lyder som udgangspunkt på 10 timer, med mulighed for at justere undervejs ift. hvad der passer ind i eksamensperioder. 

Hvem er vi?

IT Stack er et odenseansk webbureau, der arbejder med webudvikling og markedsføring inden for SEO og Google Ads. Vi er to partnere med hver sin baggrund i hhv. webudvikling og online markedsføring. Vores kontor ligger centralt i Odense på Østerbro 20, 1th.

Du bliver en del af et tæt team, der alle samarbejder på tværs af opgaver og hjælper hinanden i løbet af ugen. Vi vægter derfor kemien højt, da vi tilbringer meget tid sammen i hverdagen.

Vores kunder betyder meget for os, og vi leder derfor efter en kollega, der er udadvendt og serviceminded. Når du begynder at blive en haj til SEO, kommer du til at have en bred kontaktflade til vores faste kunder.

Din arbejdsdag

Din arbejdsdag kommer til at variere med forskellige typer opgaver. I opstartsperioden vil det meste af arbejdet være ren kommunikation og tekstarbejde, hvor du samtidig vil modtage en gennemgående oplæring i SEO. Vi skræddersyr et oplæringsforløb til dig, der styrker dine tekniske kompetencer inden for Googles algoritmer og retningslinjer.

Efter oplæringsperioden kommer du til at arbejde fast med både ekstern og intern kommunikation og SEO.

Faste arbejdsopgaver

Vi leder efter en medarbejder, der er nysgerrig på det gode content. Vores kunder arbejder i mange forskellige brancher, så du skal være research-orienteret og glad for at tilegne dig ny viden. Du kommer til at være afsender på tekster fra både cykelhandlere, brudebutikker, industrivirksomheder m.m.

Kan du sætte flueben til disse punkter?

  • Kommunikationsopgaver og SEO til vores faste kunder i løbet af måneden
  • Udarbejde årsplaner for vores nye SEO-kunder
  • Månedlig rapportering til vores kunder
  • Intern kommunikation: Nyhedsbreve, vidensartikler, SoMe-opslag og content-planer
  • Lettere grafisk materiale, som f.eks. til SoMe eller nyhedsbreve

Er det dig, vi leder efter?

Er du ikke specialiseret i SEO? Det er intet problem. Vi leder efter en medarbejder, der først og fremmest brænder for den gode kommunikation. Du synes SEO lyder spændende eller har måske arbejdet kort med det og vil gerne lære mere. Så længe du er nysgerrig og åben for at lære, så giver vi dig et ordentligt læringsforløb.

Kan du genkende dig selv?

  • Du er grammatisk stærk og formulerer dig godt på både skrift og i tale
  • Du har mod på at få flere tekniske kompetencer på din kommunikationsprofil (selvfølgelig med oplæring og løbende sparring)
  • Du har lyst til at arbejde med/har kendskab til Googles platforme: Analytics, Search Console, Ads, My Business
  • Det er en fordel, hvis du har et grafisk øje/interesse i webdesign
  • Du er struktureret og god til at planlægge opgaver. Du kan overholde fastlagte deadlines og nyder at have ansvar i dit arbejde
  • Du er studerende på en relevant uddannelse

Hvad kan IT Stack tilbyde dig?

Hos IT Stack gør vi meget for, at det skal være sjovt at komme på arbejde. Vi vil gerne tilbyde vores medarbejdere et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor alle føler sig hjemme.

Vi kan bl.a. tilbyde dig:

  • En sjov og social arbejdsplads, hvor der er plads til alle
  • En stabil og bred oplæringsperiode
  • Masser af hands on-erfaring og mulighed for at præge egne opgaver
  • Et hyggeligt og roligt arbejdsmiljø med faste kontorpladser og fleksible arbejdstider
  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge sin egen arbejdsdag
  • Hyggelige, sociale tiltag som bl.a. fælles fredagsmorgenmad og regelmæssige firmaarrangementer

Arbejdstid

Vi tilpasser din arbejdstid til dit aktuelle skoleskema og sikrer, at du kan passe begge ting. Vi forestiller os en arbejdsvolumen på 10-15 timer ugentligt.

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret? Så send din ansøgning og CV til Christian Juhler på cj@itstack.dk. Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 78 70 31 43.

Ansøg stillingen

Er du interesseret? Så send din ansøgning og CV til os i dag.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV til:

Christian Juhler på cj@itstack.dk.

Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte os på
Tlf. 78 70 31 43